Cykel- eller vandretur omkring Kattinge Sø | Visitlejre

Cykel- eller vandretur omkring Kattinge Sø

Kort fortalt om turen

På turen møder du sø og å, fjord og skov og bevæger dig rundt i stykker af danmarkshistorien. Turen følger små landeveje og grusveje, og du kan overveje, om det skal være en ret kort cykeltur eller en god lang vandretur. Du kommer til bystævne for Kattinges bønder, forbi den gamle slotsbanke, Nebbe, som bispen fik af Margrethe 1. og til en vandmølle, der blev til en papirfabrik. Alt er brikker i en spændende historie. Du oplever en storslået udsigt over Roskilde Fjord, som blev påskønnet af folk allerede for tusinder af år siden, og besøger Boserupgård Naturcenter midt i skoven.

Oplevelser på turen 

Her er en oversigt over noget af det, du kan opleve på turen.

Se og print teksten og tag den med på turen

Kattinge Værk (1)

Kattinge Værk er i dag et aktivitetscenter for friluftsfolk og en udflytterbørnehave. Det ejes af Københavns Kommune. Men dets historie er lang og afvekslende.

I 1753 blev der af godsforvalter Rosted oprettet to stampemøller, som skulle male gryn og stampe vævet uldstof til vadmel. Klædet blev kørt på hestevogne fra København, blev stampet her (= filtet/valket, så det var tæt) og kørt tilbage til København, og brugt til uniformer (Kongens Klæ'r). Man brugte urinbade ved stampningen. Grynene, som blev malet her, kom også udefra og blev kørt væk efter bearbejdning. Det var altså ikke de omkringboende bønder, der fik glæde af møllerne. I 1783 var her 30 personer, 7 familier, som både arbejdede og boede her.

1884 købte den københavnske aviskonge Ferslew Kattinge Værk. Han nedlagde møllerne og indrettede værket til papirfabrik med energi fra gasturbiner. De store fabriksbygninger lå på den anden side af det gule slusehus (2). Der er nu græs på grunden ned langs kanalen og et privat sommerhus på en del af området. Villaen, Ferslews hjem, er velbevaret og let at genkende som en bolig tættest på parken.

Tømmeret, som skulle koges til papirmasse, kom fra Norge og blev skibet ind gennem den snævre Kattinge Vig. En lille hestetrukken jernbane bragte tømmeret det sidste stykke fra broen og ind til værket. Både brohoved og jernbanestykket, som nu er kantet med kastanietræer, anes stadig i parken (1a). Papireventyret varede til 1910, da tolden gjorde importen af træ for dyr.

Når du står nede ved vandet i dag, er det svært at forestille sig den stank af rådnende affald fra produktionen, som ledtes direkte ud i vigen. Der må have været totalt iltsvind på bunden af vigen. Også urinbadene i tiden med stampemølle blev ledt ud i fjorden.

Det gule slusehus (2)

Slusehuset er for nylig sat i stand. Det er stadig et fuldt fungerende slusehus, hvorfra vandstanden i søen bagved reguleres. Når det har regnet kraftigt, må der åbnes lidt mere for, at engene omkring søen ikke skal oversvømmes. Ved slusen blev der i 1996 bygget en fisketrappe, så ørreder trods slusen kan komme op fra fjorden til søen og op i de rene vandløb for at gyde deres æg. Ørrederne springer fra trin til trin og hviler ind i mellem.

Fra 1914-1917, altså under 1. verdenskrig, blev værket brugt til at producere strøm til Sct. Hans Hospital, som hørte under Københavns Kommune. 1960'erne var værket en del af Sct. Hans Hospital, som behandlingssted for alkoholikere. Fra 1970'erne blev det lejrskole og udflytterbørnehave fra Københavns Kommune. Hele området er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Adgang
Området er fredet, og der er offentlig adgang i en del af parken. Respekter de få skilte med adgang forbudt.

Nebbe Voldsted (3)

På tangen mellem de to nu tilgroede fjordarme blev der i 1300-tallet anlagt en borg ved navn Nebbe Slot. Borgen er nævnt første gang i 1315 og ejedes da af den mægtige Hvideslægt. I 1375 ejede kong Valdemars datter Margrethe 1. Nebbe Slot. Hun så gerne, at hendes søn Oluf blev konge af Danmark, og for at stemme Roskildebispen Niels Jespersen Ulfeldt for projektet overlod hun skatterne af Sømme og Ramsø herreder, tre fjerdedele af Roskilde by, samt Nebbe Slot til bispen i Roskilde. Resten af Roskilde ejede bispen i forvejen.

I brevet til bispen skriver Margrethe 1., at gaven skulle opveje ”en guldkalk, som vor fornævnte fader fik og modtog af kirken i Roskilde, og på grund af andre sølvkalke, som han fik af kirker og klostre i landet Sjælland til indløsning af hans borg Vordingborg”.

Voldstedet gik hurtigt i forfald. Roskildebispen havde i forvejen Bistrup Gods, der lå, hvor Sct. Hans Hospital ligger i dag. Når en borg forfaldt, flyttede ejeren ofte stenene bort til byggerier andre steder til genbrug. Her ved Nebbe lå der dog sten tilbage, som blev genanvendt ved opførelsen af bygninger henne ved Kattinge Værk. Den gamle borg fungerede altså som stenbrud i mange år, også for bønderne omkring.

De tre borgbanker

Der er tre borgbanker: én til forsvarstårn, én med bolig for ejeren og endelig én med avlsgården, altså landbrugsbygningerne på. Der er en informationstavle på stedet, som viser dette. Asfaltvejen går lige hen over de 3 borgbanker. Kan du fornemme dem, når du står der?

Kattinge (4)

Kattinge er sikkert meget gammel, måske fra jernalderen, men i hvert fald var den her i 1289. Byen har hørt under Nebbe Slot, så bønderne arbejdede for bispen og betalte afgift til bispen. I 1375 hørte byens gårde til Bistrup Gods.

Ved kirkereformen i 1536 overtog kongen alt kirkegods i Danmark, og Kattinge kom derfor også under kongen. I 1661, efter svenskekrigene, gik landsbyen til Københavns Magistrat (styrelse) som betaling for tjenester (penge) under Københavns belejring. 200 år efter, i 1860'erne, blev bønderne i Kattinge selvejere.

Oprindelig var der 16 gårde omkring den åbne plads midt i byen. Men gårde blev flyttet ud på markerne ved landboreformerne, og på de tomme pladser blev der bygget småhuse til husmænd og småhåndværkere som smede, hvoraf der var 2 i byen, og en skomager.

Gadekær og bystævne

Ved gadekæret ses bystævnet, gruppen af sten, hvor der sad en gårdejer på hver til møde i bylauget. Oldermanden ledede møderne. Her aftaltes fælles anliggender og her udstedtes der bøder, hvis aftalerne ikke blev holdt. Ellers aftaltes gilder som fastelavn, ornegilde, mikkelsgilde efter høst og julegilde. Men der var ikke tale om en selskabelig forening. Det var alvor. Herfra styredes særdeles vigtige forhold for beboerne i byen, og bylaugets afgørelser gjaldt som lov på de områder, der var lagt ud til bylaugene. Disse bestemmelser kaldtes byens Vider og Vedtægter. Opgaven som oldermand gik på skift blandt gårdmændene. Husmænd var slet ikke med på bystævnet.

Flodemålstenen (5)

Bønderne i Kattinge havde store enge ned til Kattinge Sø. Her kunne deres kvæg græsse, og de kunne høste hø til vinterfoder. Engene var meget vigtige for driften af gården i det gamle landbrug. Kvæg betød kød, mælk, smør og ost. Møddingen fra kvæget blev kørt ud på ageren/kornmarken som gødning, så køer og enge hang sammen, og ”eng var agers moder,” sagde man på grund af gødningen.

Striden om vandet

Hvis vandstanden i søen steg, blev bøndernes enge oversvømmet, og vandet steg jo, da Rosted i 1753 byggede de to møller og næsten spærrede afløbet til fjorden med en ny dæmning oppe ved søens udløb til fjorden.

Derfor var der gennem årene igen og igen stridigheder og klagemål om vandstanden i søen, indtil man i 1784 en gang for alle ville standse besværet. En flok af de ældste mænd (alle over 70 år), som kunne huske længst tilbage, skulle nu berette, hvor højt vandet havde stået i mands minde. De blev åbenbart enige, og på en fint udhugget sten blev der afsat et flodemål, der viste den højest tilladelige vandstand (flod), som skulle gælde nu og fremover.

Københavns byvåben

Den samme sten står endnu ved forbindelsen mellem Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø. Men den har været lidt omkring. I 1927 blev den fjernet fra søerne på grund af hærværk. Interessen for vandstanden var ikke så stor mere. Stenen blev stillet op i Doktor Thalbitzers have på Sct. Hans Hospital og siden glemt.

Så blev den en dag genfundet, overgroet med vedbend, i haven, og i 1994 blev den flyttet tilbage på sin plads i åen. Stands op og se den på højre side nede i åen, når du kommer fra Kattinge. Du kan se, at det er Københavns byvåben, som pryder stenen. Eller man skulle jo sige Københavns Magistrats, for det var magistraten, der ejede både stenen og hele byen i 1784, da den blev fremstillet.

Kirkehøj og de gamle grave (6)

Når du kommer op ad grusvejen med den fine udsigt til venstre, bemærker du et godt stykke oppe ad vejen en meget stor gravhøj, Kirkehøj, tæt op ad en gård. Kirkehøj er en oldtidshøj, et par tusind år gammel eller mere. Man må undre sig over navnet, for der er jo ingen kirke her, og en gravhøj er noget af det mest ukristelige, der er til.

Skeletter under gulvet

Så en dag skulle en gård bygge til, og der blev ved udgravningen til fundament fundet skeletter i jorden. Var det et mord fra vor tid? Også længere inde under den eksisterende bygning var der skeletter. Roskilde Museum udgravede derefter et stort område på marken ved Kirkehøj, og der var mere end 300 grave med mænd kvinder og børn, som lå adskilt i hver deres del af en begravelsesplads på 30 x40 meter.

Alle døde havde hovedet mod vest og ”så” altså mod den opgående sol, og næsten alle lå med armene ned langs siden. Gravene var fra 1000-tallet, altså fra den tidligste kristne tid her i landet. Der fandtes også stolpehuller efter en lille bygning på 2 x8 meter, som må have været af træ. Vi kan ikke vide, om den var kirke. Man regner med, at bygningen og begravelsespladsen har været brugt indtil den første kirke blev bygget på Roskilde Domkirkes plads, og begravelserne her ved den gamle hedenske gravhøj ophørte.

Indvandrere anno 1000?

Man skulle måske tro, at folk dengang for 1000 år siden boede det samme sted i generation efter generation og giftede sig med samme familier. Men DNA-undersøgelser af skeletterne viste, at her på kirkegården lå en hel del folk langvejs fra. Vi ved ikke, om de var kommet som slaver eller frivilligt. Men dansken blev altså tyndet op med gener udefra også dengang for 1000 år siden.

Gedevadsrenden (7)

Pas på du ikke kører for hurtigt langs golfbanen, for så overser du Gedevadsrenden. Den er i dag en lille grøft i bunden af en sænkning i landskabet. Engang løb vand fra Kattinge Sø gennem denne rende, hvor der nu er golfbane, og helt ind til bispens Bistrupgård, hvor Sct. Hans Hospital er i dag. Der havde bispen nemlig en mølle, som skulle bruge vandet. Siden ved vi jo, at denne mølle standsede, og Rosted fik lov at bygge to stampemøller oppe, hvor Kattinge Værk er nu. Kan du følge med? Gennem århundreder er Gedevadsrenden delvist fyldt op, som vi kan se.

Du kan komme til at se det voldsted, hvor bispens gård lå inde på Sct. Hans' område. Der ligger i dag en bygning fra 1800-tallet, som kaldes slottet. Den er gulkalket med tegltag, og du kan sagtens fornemme voldgraven foran den og mosen, som beskytter voldstedet på de andre sider.

Boserupgård (8)

Turen drejer nu af, tilbage mod udgangspunktet. Du bør køre ind og følge skovvejen, for der møder du fuglesang og bøgeskov og ingen biler. Undervejs kan du kigge ind på Boserupgård, en skovfogedbolig, som er indrettet til naturcenter. Kør efter dette kort inde i skoven. Det er lige ud.

Fugletårnet (9)

Lige før du når p-pladsen, hvor vi startede turen, er der ovre på venstre side et led med røde stolper. Det går du ind gennem og ad stien ned til fugletårnet, som giver dig overblik over den sø, du lige har kørt rundt om. Om vinteren ligger 20.000-50.000 troldænder på søen om dagen og flyver ud på fjorden og dykker og spiser i nattetimerne. De kommer fra Skandinavien og Rusland, hvor alt er frosset til. I august samles store flokke på tusinder af stære i området og hviler for natten i rørskoven. Her i Kattinge Sø yngler toppet lappedykker og en del andefugle og småfugle, som hører rørskoven til. Der sidder en tavle i fugletårnet, hvor du kan se ynglefuglene. 

Del denne side

Praktiske oplysninger og nyttige links

Længde: 7 km

Underlag: Asfalt og grus

Transport: På cykel eller med bus 207 fra Roskilde st.

Se turens startsted

Se/print kort over turen her