Tadre Mølle | Visitlejre

Tadre Mølle

TADRE MØLLE – ELVERDAMSDALENS SIDSTE VANDMØLLE
Elverdamsdalens vandmøllehistorie kan føres tilbage til middelalderen. I nærområdet omkring Aastrup Kloster har der siden Middelalderen ligget mindst 13 vandmøller, og Tadre Mølle er i dag den eneste bevarede og endnu fuldt funktionsdygtige mølle.

Møllegård og naturcenter
På Møllegården har Museumskoncernen ROMU siden 1996 opbygget et museums- og naturcenter med fokus på Elverdamsdalen og samspillet mellem menneske og natur. ROMU driver Møllegården i tæt samarbejde med foreningen Tadre Mølles Venner, som aktivt passer haverne samt bemander caféen og møllen året igennem.

På Tadre Mølle er der etableret kålgård og lægeplantehave. Der er anlagt smukke stier omkring Møllesøen og rundt om engene, hvor der - som det eneste sted i landet - er åbnet et kildekalkbrud. På ejendommen ligger tillige en velbesøgt naturlejrplads, hvor små og store grupper har mulighed for at booke en overnatning.

I laden er opsat en udstilling om Elverdamsdalens natur og møller med særlig fokus på Tadre Mølles historie og tilknyttede personer gennem tiden.

Besøg Tadre Mølles hjemmeside www.tadremølle.dk og læs mere om Tadre Mølles tilbud til besøgende og skoler.

 

Kontakt Tadre Mølle:

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Web: http://tadremølle.dk/
E-mail: tadremoelle@romu.dk
Telefon: 4631 6530

Del denne side

Lejre Museum

Lejre Museum

 Lejre Museum ligger midt i et af de mest spændende og betydningsfulde områder i dansk vikingehistorie. På dette sted begyndte - ifølge middelalderlige krøniker og sagn - historien om kongeriget Danmark.