Cykelture i Lejre | Visitlejre

Cykelture i Lejre

Cykl ud og oplev Lejres natur. Du møder en natur, som ikke kun er smuk men også byder på interessant kulturhistorie med gravhøje, jættestuer og kongehaller. Herunder finder du en samling forslag til cykelture i Lejre. Turene fører dig bl.a. gennem idylliske landsbyer med stråtækte huse, forbi slotte og godser, gennem smukke landskaber, til spændende historiske steder og hyggelige spisesteder, hvor du kan nyde lokale, økologiske fødevarer. Cykelturenes længde er fra 5 til 38 kilometer, så vælg de ture, der passer dig bedst. Og hav en god tur!