Glim Vinmarker, Roskilde | Visitlejre

Glim Vinmarker, Roskilde

Glim Vinmarker ligger i den historiske Lejre Kommune i naturskønne omgivelser blandt mark og skov. Vinmarkerne strækker sig ind i Slimminge og Tølløse, men hovedmarkerne ligger i Glim. 

Der er i alt cirka 2.000 vinstokke fordelt på rødvinsdruerne Regent, Rondo og Leon Millot, samt hvidvinsdruerne Orion og Solaris. 

Man kan købe forskellige danske vine af egen produktion samt vinstokke af sorterne Regent, Rondo, Orion m.fl. i perioden fra juni til oktober.

Om sommeren kan man nyde naturen og vinstokkene fra husets store terrasse eller kigge på stedets høns, kaniner, mohairgeder, gæs og påfugle. 

Der arrangeres også rundvisninger i vinmarkerne og vineriet alle ugens dage året rundt. Rundvisningerne kan kombineres med smagning af vine. Ring på telefon 4642 3070/2292 5468 for nærmere aftale og pris.

Transport: Tag bus 232, 234 eller 215 fra Roskilde Station til Glimvej. Gå over på modsatte side af hovedvejen og fortsæt i køreretningen. Drej til venstre ad Darup Mosevej efter ca. 200 meter. Glim Vinmarker liggger en kilometer ned ad grusvejen. Samlet rejsetid cirka 30 minutter.

Del denne side

Opdateret af:

VisitLejre visit@lejre.dk
 

Kontakt

Adresse

Darup Mosevej 1
4000 Roskilde

Telefon

+45 46423070

Fax

+45 46423077

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.036141799
Latitude : 55.5902843