Jul i Lejre | julemarkeder og arrangementer midt på Sjælland | 2017

Jul i Lejre

Traditionen tro, byder Lejre på julestemning for både børn og voksne. Besøg nogle af sjællands hyggeligste julemarkeder, fæld jeres eget juletræ, og nyd de julekoncerter, som julen i Lejre byder på.

Oplev gammeldags julestemning og landidyl for hele familien, når Sagnlandet Lejre åbner med gratis entré henover julen. Her kan du selv være med til at producere julehyggen i ét af de mange værksteder. Finde mere info i sganlandets kalender for december.

Tag familien med i skoven ved Ryegaard Gods og nyd den årlige jagt på fæld-selv juletræ med hestvognstur. Der er Julemarked med masser af lækkerier, leg i skoven og varme æbleskiver med gløgg. Det bliver en perfekt dag for hele familien til jul på Ryegaard.

Julemarkedet på Tadre Mølle er kendt som sjællands hyggeligste julemarked med julehygge og traditioner i højsædet. Loen er pyntet til jul og bemandet af dygtige husflidsfolk. Tag en hestevognstur i Tadre Skoven, vær med til at vække den gamle gårdnisse i kostalden eller vær med til skære roelygter, snitte juleknive og fremstille juledekorationer.

For enden af Danamrks længste Allé, Ledreborg Allé, ligger Restaurant Herthadalen, som igen i år inviterer alle en hyggelig tur i skoven. Her er lækker julemad på menuen såvel til frokost og til aften, ligesom det er muligt at købe familiens juletræ med hjem.

 

Se flere spændende arrangementer i Lejre:

d. 17. december - keramisk julestue hos Vibeke Buciek. Der vil både være udsalg og salg af unika. Køb en unik julegave eller gør et godt fund. Et glas julegløgg vil der også være. se mere her

Se om du kan nå at høre en af de mange julekoncerter i Lejre og omegn her

Del denne side