Vandretur gennem Ryegaard Dyrehave og Strandskoven | Visitlejre

Vandretur gennem Ryegaard Dyrehave og Strandskoven

Kort fortalt om turen

Du skal på en pæn lang vandretur gennem skov og åbne områder med fin udsigt til bølgende morænelandskaber og den blå Isefjord. Du færdes ad skovveje og ydmyge stier, mellem ældgamle træer og gennem sjælden og gammel natur. Der er gode muligheder for frokost og medbragt kaffe med udsigt. På den rette årstid vil du enten møde forårsplanterne i Garveriskoven, både gule, hvide og blå anemoner, eller sommerens lyselskende planter på overdrevet. Godt vandrefodtøj anbefales.

Oplevelser på turen

Her er en oversigt i kort form over det, du kan opleve undervejs på turen.

Print teksten og tag den med på turen

Garveri-renden (1)

Når du forlader p-pladsen, krydser du over Garveri-renden, det vandløb, som gav mulighed for en barkmølle og et stampeværk med garveri af huder og skind. Garveriet blev oprettet i 1783 og leverede læder til hærene under napoleonskrigene. Den hvide bygning til højre er en del af det gamle garverianlæg, som lå, hvor p-pladsen nu er. På den anden side af Munkholmvej kan du gå op ad trappen til den grund, hvor arbejdernes huse lå. Du kan finde haveplanter og fundamenter som eneste levn.

Gravhøjen (2)

Følg stien oppe på skrænten. Til venstre passerer du en gravhøj med hellekiste helt ude på kanten. Den er fra slutningen af stenalderen, 2400-1800 f.Kr, men blev også brugt de efterfølgende 1000 år i bronzealderen. På pladsen nedenfor lå førhen gennem et par hundrede år eller mere Langtved Færgekro. Men den brændte og bliver ikke genopført. Hvis du går derned, kan du se de gamle buede krohaver fra omkring 1900 opført i kampesten i skrænten.

Læg mærke til de mange skaller i jorden langs stien. Det er snegle, muslinger og østers fra det gamle stenalderhavs bund. Vandet stod i perioder langt højere end i dag, og landet har desuden hævet sig gennem mange årtusinder.

Munkholmen (3)

Fra stranden kan du se bagud til Munkholmen, en ø, før der blev bygget dæmning og bro. På holmen er der fundet spor af vikingetid, da der har været gode muligheder for markeder fra både og på kysten, et marked som også holdtes, hvor der er p-plads i dag. Et brev fra 1272 skrevet af kong Erik Klipping vidner om et overfartssted med en borglignende bebyggelse. Erik Klipping var ham, der senere blev så blodigt myrdet i Finderup Lade i 1286. Han har altså siddet og skrevet brev på Munkholmen. En robåd var færge her, indtil broen kom i 1954. Man slog på et ophængt stykke jernbaneskinne, når man ville færges over, så færgemanden kunne høre det.

Kystskoven (4)

Langs kysten kan du se en typisk kystskov med vindpåvirkede krogede træer og buske. Den er naturmæssigt ret så sjælden og derfor værdifuld naturskov, hvor der ikke er forstmæssig drift. Her er kalkrige skrænter med udvasket næringsfattig jord, og her finder vi den blå anemone i blomst fra marts til hen i juni, sammen med den hvide og den gule anemone og mange violer. Enkelte kodrivere findes også på de flades stykke ud mod vandet. Her vokser tjørn, abild (vild æble) kvalkved, slåen og så gamle bøge og ege med vedbend klatrende på stamme og grene.

Festpladsen (5)

Her er et kulturspor, kunne man sige, et spor fra en anden tid, hvor man tog i skoven, spiste og legede, børn og voksne sammen. En skovtursplads. En sådan festplads findes i mange såkaldte lystskove rundt om i landet. Her er også en del forskellige forårsplanter at finde fra april.

Bramsnæsvig (6)

Bramsnæssets tange lukker lidt af for Isefjorden og skaber en lavbundet vig, hvor andefugle holder af at være. Også mennesker værdsætter det rolige vand, hvor man kan fange fisk og edderfugle, som det brugtes før i tiden. Selv i jægerstenalder boede her mennesker, som har efterladt deres køkkenmøddinger på næsset. De har også fanget fugle, fisket og samlet østers i vigen og i Isefjordens salte, friske vand. Også sæler holdt til her. Helt op til 1930 fangede man hvert år marsvin, små hvaler, som man jog ind i vigen og spærrede tilbagevejen med net. Dyrene blev dræbt, og olien kogt af og solgt til smøreolie og kødet til mad.

Formentlig var det motorbådens støj, der fik marsvinene til at søge andre steder hen fra omkring 1930. Før den tid fangede Ejbyfiskerne deres fisk fra ro- og sejlbåde. I dag finder man mest lystsejlere i området.

Dejligheden

I vigens bund ligger i dag et smukt hus med stråtag. Det er ikke så gammelt (1938). Før det lå der et lille bolsted (et husmandssted), som om sommeren lejede værelser ud til forskellige forfattere og kunstnere fra hovedstaden. Forfatteren Christian Winther boede her i 1848-49 i sommer og efterår og skrev digte til sin unge kone om hende og om stedet, som kaldtes Dejligheden. Op mod Elverdamsvej strækker sig Dejlighedsbakken (8), som omtales i digtene.

Dyrehaven (9)

Ad en sti langs et levende hegn og gennem en låge kommer du til en stor slette med vandhuller. Her græsser kvæget, som det gør flere steder i området, men du må gerne gå hen over området over mod den gamle bøgeskov. Du kan også gå lige frem og op ad bakken til selve Dyrehavsbakken. Men turen gennem bøgeskoven giver andre oplevelser først.

Du følger et ældgammelt nedtrådt stendige. Du kan se, at kreaturerne har gået oven på det gennem mange år. Følg det, og drej op i skoven af gamle bøge. De ældste bøge er formentlig flere hundrede år gamle, og de bliver mere og mere spektakulære, jo længere du går frem mellem dem. Du kan se, at de får lov at ligge, når de styrter om, og at der bliver plantet nye bøge, ligesom der også er selvsåede nye træer på vej op, som skal afløse de gamle om mange år. Der er mange biller og larver og levesteder for insekter i de gamle træer, og derfor også mad for fuglene. Udsigten til alle sider er spændende, og det er, som om tiden har stået stille. Gå mod højre efter bøgeskoven og hen til det afgræssede overdrev (10). 

Overdrevet på Dyrehavsbakken (10)

Et overdrev er den jord, som ikke blev opdyrket, fordi den var sandet, stenet eller våd og sumpet. I stedet anvendtes den til græsning for kvæg eller får. Den slags overdrev var der overalt mellem landsbyerne for et par hundrede år siden, men i det mekaniserede landbrug kunne vi opdyrke dem, og derfor er der kun få tilbage som her. Græsklædte med afgnavede træer og buske og med vilde blomster, som vi ikke finder, hvor jorden bliver gødet eller sprøjtet. Derfor er overdrev beskyttede af lovgivningen i dag: for at bevare dem som levesteder for planter og dermed også for sommerfugle og andre insekter. Her kan du læse mere. 

Gravhøje i skoven (11)

Fra skovvejen kan du se flere gravhøje inde mellem træerne, bevoksede med gran. Skovene har landet over beskyttet gravhøjene mod den overpløjning eller bortgravning, som er sket med høje ude i landbrugslandet. Men i vore dage, hvor store skovmaskiner anvendes i skovbruget, kan højene, især høje mindre end disse trues af overkørsel. Der ligger mange høje både i skoven og udenfor omkring på Ryegaards jorder.

Bullevad (12)

Du går over et engområde og krydser over bækken, som er selv samme bæk som Garveri-renden derude, hvor turen begyndte ved p-pladsen. Bække har meget rent vand og sjældne mosser og insekter lever i vandet. ’Bulle’ kan betyde store træstammer, og navnet Bullevad kan komme af, at her tidligere var store træstammer som ’vad’ (= vadested) over bækken. Kvæg fra Ryegaard har græsset her på engene gennem mange slægtled. Enge, som dem her langs bækken, og høet, man kunne slå på dem, var af stor betydning i landbruget, som førhen havde store dyrehold, og gødningen kunne bruges på markerne som gødning.

Udflytternes mark (13)

Lidt længere mod øst ad vejen kommer et område, som kaldes ’Udflytternes mark’. Omkring 1800 flyttedes en del gårde fra landsbyernes trygge tætte samliv omkring gadekæret ud i landskabet, omgivet af en udstykning af landsbyens fælles jord. Disse udflyttede gårde og de tilbageblevne i landsbyen, som nu fik bedre jordtilliggende, skulle gøre landsbruget mere rentabelt. De husmandssteder, du passerer på vejen her, er fra udskiftningen, hvor de oprettedes som små jordbrug for husmænd med familie. De blev lagt på den dårlige, sandede jord som her, hvor et område ligefrem hedder ’Sandet’.

Strandskoven (14)

Følg skovvejene og stien langs kysten. Skoven er længst ude mod Tempelkrog en kystskov med høje skrænter, som du så ved Garveriskoven og en spændende plantevækst.

Del denne side

Praktiske oplysninger og nyttige links

Længde: 6 km

Underlag: Grus og græs

Barnevogn: Ikke egnet

Transport: Bil eller cykel til p-pladsen eller bus 219

Her finder du Strandskoven og start

Se/print kort over turen her