Vandretur om Lille Kattinge Sø | Visitlejre

Vandretur om Lille Kattinge Sø

Kort fortalt om turen

En vandretur i et kuperet smukt landskab med søer og vandløb og spændende historie. Du går langs stilfærdige åbredder med rørskov, hvor du formentlig ser en hel del fugle over landskabet og op på høje punkter med vid udsigt. Du skal sejle over åen ved egen kraft på den lille trækfærge. Du kommer gennem et økologisk jordbrug, forbi de græssende kreaturer og gennem en smuk velbevaret landsby og får en formidabel udsigt til Roskilde Fjord.

Oplevelser på turen

Her er en oversigt i kort form over det, du kan opleve undervejs på turen. 

Print teksten og tag den med på turen

Golfbanen (1)

Roskilde Golfklub er på ca. 60 ha og har siden 1978 gradvist udvidet til 18 huller her på Kongemarken. Der er tilkørsel til klubhuset fra Margrrethehåbsvej. Læs mere om Roskilde Golfklub på hjemmesiden. 

Skjoldungestierne (2)

Du følger Skjoldungestien, som er et netværk af stier, som alle mødes i Gl. Lejre 5 km mod syd. Man kan gå ad Skjoldungestien helt til Hvalsø. En gren af den går til venstre her mod Roskilde gennem Rørmosen, men du fortsætter lige ud mod syd.

Svogerslev Sø (3)

Bredden af søen, hvor stien går, tilhører Københavns Energi, som i mange år har indvundet drikkevand langs søen og langs Kornerup Å, som løber igennem den. Åen kommer fra syd til dette landskab med mange søer. Først løber den gennem Kornerup Sø længere mod syd, hvorefter den deler sig i et biløb gennem Buesø og et hovedløb op mod Svogerslev Sø, hvor løbene så igen forenes og løber sammen til Lille Kattinge Sø og siden Store Kattinge Sø. Søen og Hesselbjerg, som ses mod nord er fredet. Området er EU-fuglebeskyttelsesområde. Der er toppet lappedykker, knopsvaner, sivsanger og rørhøg i området. Fiskeri og badning i søen er ikke tilladt. Det meste af Svogerslev Sø ejes af Ledreborg Gods. Følge søbredden mod nord (højre) til du kommer til den lille trækfærge, hvor du selv må trække dig over åen. 

Hesselbjerg og ’Spor i landskabet’ (4)

Du er nu på Hesselbjerggårds jorder. Gården kommer du til senere. Følg afmærkningen ’Spor i landskabet’. Gårdens 30 ha blev omlagt til økologi i år 2000. I økologisk jordbrug er kunstgødning og pesticider (gift) ikke tilladt. I sensommeren og efteråret ses kløver, der tilfører jorden kvælstof, som næste års afgrøder kan leve af. Jorden tilføres også kvælstof i form af husdyrgødning. Ukrudt bekæmpes med sædskifte, traktorens strigle og håndkraft. Møder du en agertidsel på din vej, må du meget gerne trække den op.

Kreaturskjul og køkkenmødding

For at give dyrene tag over hovedet og kunne indfange dem er der etableret et kreaturskjul. Under taget er der foder. Syd for kreaturskjulet på Hesselbjergets østside er der registreret en køkkenmødding fra stenalderen.

Hesselbjerggaard (5)

Gården blev i 1798 udflyttet fra Kattinge landsby og var fæstegård under Lindholm Gods. I 1905 fik den første selvejerbonde skøde på gården. Fra slutningen af 1950’erne blev gården drevet "traditionelt" med byg på markerne og grise i staldene. Før den tid var der en mere varieret produktion med bl.a. frugt og roer, køer og heste og afgræsning på engene ved søen. Stæretårnet ved gårdens køkkenhave får stæren til at blive i yngletiden og spise områdets stankelbenslarver.

Gennem folden og de våde enge

Vær opmærksom på, at sporet går gennem området, hvor køerne græsser. De gør ikke noget, blot man lader dem være i fred. Ved søen vokser den sjældne kærmangeløv og trådstar samt alm. fredløs, trævlekrone og alm. star. Der er også krybdyr som snog (sort med 2 gule nakkepletter, ufarlig), spidssnudet frø og butsnudet frø. Padder og krybdyr er fredede. I området længere ude mod søen er der dybe såkaldte "Odderhuller". Det er meget farligt at falde i dem, da de kan være 3 til 4 meter dybe og suger en nedad.

Buesøvej (6)

Du er nu nødt til at følge den gamle landevej Buesøvej et stykke, men der er ikke mange biler, og der er en utrolig flot udsigt over sølandet, du kommer fra og helt til Roskilde, hvor du vil se domkirkens spir.

Kattinge by (7)

Byen er sikkert meget gammel, måske fra jernalderen, men i hvert fald var den her i 1289. Byen har hørt under Nebbe Slot, som lå nord for Store Kattinge Sø, så bønderne arbejdede for bispen og betalte afgift til bispen. I 1375 hørte byens gårde til Bistrup Gods.

Ved kirkereformen i 1536 overtog kongen alt kirkegods i Danmark, og Kattinge kom derfor også under kongen. I 1661 efter svenskekrigene gik landsbyen til Københavns Magistrat (styrelse) som betaling for tjenester (penge) under Københavns belejring. 200 år efter, i 1860'erne, blev bønderne i Kattinge selvejere.

Oprindeligt var der 16 gårde omkring den åbne plads midt i byen. Men gårde blev flyttet ud på markerne ved landboreformerne, og på de tomme pladser blev der bygget småhuse til husmænd og småhåndværkere som smede, hvoraf der var 2 i byen, og en skomager.

Gadekær og bystævne

Ved gadekæret ses bystævnet, gruppen af sten, hvor der sad en gårdejer på hver til møde i bylauget. Oldermanden ledede møderne. Her aftaltes fælles anliggender og her udstedtes der bøder, hvis aftalerne ikke blev holdt. Ellers aftaltes gilder som fastelavn, ornegilde, mikkelsgilde efter høst og julegilde. Men der var ikke tale om en selskabelig forening. Det var alvor. Herfra styredes særdeles vigtige forhold for beboerne i byen, og bylaugets afgørelser gjaldt som lov på de områder, der var lagt ud til bylaugene. Disse bestemmelser kaldtes byens Vider og Vedtægter. Opgaven som oldermand gik på skift blandt gårdmændene. Husmænd var slet ikke med på bystævnet.

Flodemålstenen (8)

Bønderne i Kattinge havde store enge ned til Kattinge Sø. Her kunne deres kvæg græsse, og de kunne høste hø til vinterfoder. Engene var meget vigtige for driften af gården i det gamle landbrug. Kvæg betød kød, mælk, smør og ost. Møddingen fra kvæget blev kørt ud på ageren/kornmarken som gødning, så køer og enge hang sammen, og ”eng var agers moder,” sagde man på grund af gødningen.

Striden om vandet

Hvis vandstanden i søen nu steg, blev bøndernes enge oversvømmet, og vandet steg, da en vis forvalter Rosted på Kattinge Værk i 1753 byggede to møller og næsten spærrede afløbet fra søerne til fjorden med en ny dæmning.

Derfor var der gennem årene igen og igen stridigheder og klagemål om vandstanden i søen, indtil man i 1784 en gang for alle ville standse besværet. En flok af de ældste mænd (alle over 70 år), som kunne huske længst tilbage skulle nu berette, hvor højt vandet havde stået i mands minde. De blev åbenbart enige, og på en fint udhugget sten blev der afsat et flodemål, der viste den højest tilladelige vandstand (flod), som skulle gælde nu og fremover.

Københavns byvåben

Den samme sten står endnu ved forbindelsen mellem Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø. Du går lige forbi den ad vejen mellem de to søer. Men den har været lidt omkring. I 1927 blev den fjernet fra søerne på grund af hærværk. Interessen for vandstanden var ikke så stor mere. Stenen blev stillet op i Doktor Thalbitzers have på Sct. Hans Hospital og siden glemt.

Så blev den en dag genfundet, overgroet med vedbend, i haven, og i 1994 blev den flyttet tilbage på sin plads i åen. Stands op og se den på højre side nede i åen, når du kommer fra Kattinge. Du kan se, at det er Københavns byvåben, som pryder stenen. Eller man skulle jo sige Københavns Magistrats, for det var magistraten, der ejede både stenen og hele byen i 1784, da den blev fremstillet.

Kirkehøj og de gamle grave (9)

Når du kommer op ad grusvejen med den fine udsigt til venstre, bemærker du et godt stykke oppe ad vejen en meget stor gravhøj, Kirkehøj, tæt op ad en gård. Kirkehøj er en oldtidshøj, et par tusind år gammel eller mere. Man må undre sig over navnet, for der er jo ingen kirke her, og en gravhøj er noget af det mest ukristelige, der er til.

Skeletter under gulvet

Så en dag skulle en gård bygge til, og der blev ved udgravningen til fundament fundet skeletter i jorden. Var det et mord fra vor tid? Også længere inde under den eksisterende bygning var der skeletter. Roskilde Museum udgravede derefter et stort område på marken ved Kirkehøj, og der var mere end 300 grave med mænd kvinder og børn, som lå adskilt i hver deres del af en begravelsesplads på 30 x 40 meter.

Alle døde havde hovedet mod vest og ”så” altså mod den opgående sol, og næsten alle lå med armene ned langs siden. Gravene var fra 1000-tallet, altså fra den tidligste kristne tid her i landet. Der fandtes også stolpehuller efter en lille bygning på 2 x 8 meter, som må have været af træ. Vi kan ikke vide, om den var kirke. Man regner med, at bygningen og begravelsespladsen har været brugt indtil den første kirke blev bygget på Roskilde Domkirkes plads, og begravelserne her ved den gamle hedenske gravhøj ophørte.

Indvandrere anno 1000?

Man skulle måske tro, at folk dengang for 1000 år siden boede det samme sted i generation efter generation og giftede sig med samme familier. Men DNA-undersøgelser af skeletterne viste, at her på kirkegården lå en hel del folk langvejs fra. Vi ved ikke, om de var kommet som slaver eller frivilligt. Men dansken blev altså tyndet op med gener udefra også dengang for 1000 år siden.

Gedevadsrenden (10)

Kig efter grøften, for det er Gedevadsrenden. Den er i dag en lille grøft i bunden af en sænkning i landskabet. Engang løb vandet fra Kattinge Sø gennem denne rende, hvor der nu er golfbane og helt ind til bispens Bistrupgård, hvor Sct. Hans Hospital er i dag. Der havde bispen nemlig en mølle, som skulle bruge vandet. Siden ved vi jo, at denne mølle standsede, og Rosted fik lov at bygge to stampemøller, oppe hvor Kattinge Værk er nu. Kan du følge med? Gennem århundreder er Gedevadsrenden delvist fyldt op, som vi kan se.

Du kan komme til at se det voldsted, hvor bispens gård lå inde på Sct. Hans' område. Der ligger i dag en bygning fra 1800-tallet, som kaldes slottet. Den er gulkalket med tegltag, og du kan sagtens fornemme voldgraven foran den og mosen, som beskytter voldstedet på de andre sider.

Del denne side

Praktiske oplysninger og nyttige links

Længde: Ca. 8,5 km

Underlag: Grus, græs, asfalt

Barnevogn: Ikke egnet

Transport: Bus 202A til Boserup skov eller bil til p-plads

Husk fornuftigt vandrefodtøj mad og drikke

Her finder du startstedet

Se/print kort over turen her